Frihed

Vi sad ude i hans køkken, jeg drak the og han en kop kaffe, snakkede om løst og fast. Jeg kan mærke inde i mig selv at jeg slet ikke er tilfreds med situationen, der er andre ting end snakke jeg hellere vil. Jeg fortæller ham at jeg overvejer at gøre noget jeg kan blive straffet for, bare fordi. Han kigger på mig og siger at jeg bare kan prøve på at flytte på hans potteplante, og som sagt så gjort...

Han griber mit hår og trækker mig ind imod hans soveværelse, jeg griner og synes situationen er fjollet, man kan da ikke straffe for at flytte en potteplante 2 cm hen af bordet. Jeg har svært ved at tage det alvorligt og pjatter videre...

Han smider mig på sengen og spørger mig om jeg vil have smæk, jeg mærker en forlegenhed og udbryder naaaarj da, sådan noget pjat er jeg slet ikke til. Han spørger mig om den skal være hård eller om han skal tage hensyn, jeg svare noget bøvet at det ved jeg ikke, det kan jeg da ikke tage stilling til.

Han sidder og kvæler mig lidt, siger at jeg skal give mig hen, han skal vide at jeg ønsker det her, og hvis jeg ikke ønsker det mere skal jeg klappe ham på låret. Hvilket får mig til at trække mine hænder væk fra hans lår, selvfølgelig ønsker jeg det, og jeg skal ikke komme til at klappe ham på låret ved en fejl.

Efter en tid trækker han mig op på mine ben og ber mig sætte mig på en skammel, han finder en bunke remme frem, han binder mine lår og mine ben sammen, jeg kan ikke hverken strække eller sprede mine ben, han binder mine hænder fast på ryggen, nu er jeg blottet og kan ikke komme væk. Han stikker mig en lussing og inderst inde tænker jeg åååh nej ikke lussinger, dette kan jeg slet slet ikke klare.

Han nusser mig og ligger en rem om min hals, kvæler mig i remmen og jeg forsøger at få en hånd op for at stoppe ham, men mine hænder rækker ikke, og jeg besvimer, sådan forsætter han, jeg besvimer og når jeg vågner strammer han igen, jeg mærker magtesløsheden og lader hænderne blive bag min ryg, stopper med at kæmpe og lader ham gøre som han ønsker.

Selv når jeg er vågen, er jeg i en døs, jeg snurre i kroppen og har mistet alt mulighed for at kæmpe mere imod, jeg er hans, jeg har overgiver mig og er på vej ind i subspace og undre mig over hvor hurtigt det faktisk går, det er længe siden jeg har været det her sted.

Han stopper alt for tidligt med at kvæle mig, jeg vil have mere, jeg er umættelig. Sidder og svinger på skamlen og kan knap holde min egen krop. Han rykker sig lidt væk fra mig og KLASK en lussing lyder på min kind. Ikke en tåre falder, ikke et klynk undslipper mine læber, jeg mærker ikke smerten overhovedet. Jeg har overgivet mig.

Igennem noget tid forsætter det sådan, jeg er væk og han slår mig først den ene kind og så den anden. Jeg vågner fra min verden, og mærker nu smerten, mine kinder brænder, og mine tåre begynder at presse sig på, jeg bliver ynkelig, sender hundeøjne som ber ham skifte retning, gøre noget andet.

Men han forsætter, flere og flere tåre presser sig på alt imens jeg stædigt forsøger at se ud som om det ikke genere mig. Men intet stopper ham, han bliver ved med at slå mig, efter lidt tid er mine kinder plask våde af tåre, og mine næse er begyndt at løbe, jeg har ingen mulighed for at rette på mig selv, tørre mit snot og mine tåre væk. Han siger at jeg er smuk, ikke fordi han siger at jeg er det, men fordi jeg er det indeni, nu er jeg ikke bare i smerteland. Jeg føler mig ikke smuk attraktiv og stærk. Jeg føler mig svag, sårbar og magtesløs.

Jeg kæmper ikke med mig selv, men har svært ved at se ind i hans øjne og lade ham se mig sådan her, jeg bliver vred på ham over at han ikke lader mig skjule mine tåre, og han opfanger med det samme blikket i mine øjne. Han spørger mig om jeg ikke kan blive vred? Hvor langt han skal gå før jeg bliver sur på ham. Og der, lige der knækker jeg, for jeg er jo ikke sur på ham, jeg har selv ønsket det her, og jeg kan ikke holde det imod ham at han opfylder mit ønske.

Jeg græder uhæmmet og søger hans favn, jeg har været stille op til nu og bidt alt i mig, men nu græder jeg, så der ingen tvivl er, jeg hulker med lyd. Han binder mig fri og tager mig i hans arme, trækker mig over i sengen og holder om mig, og bliver ved med at holde om mig. Jeg græder ud i hans arme, og lader mine brændende kinder hvile imod madrassen.

Jeg er lykkelig, jeg er brugt mentalt, jeg føler mig elsket, jeg føler at jeg kan det hele. Jeg er sikker på at mine tåre er ham tak nok. Men jeg er dybt taknemlig, han blev en del af mig, jeg lod ham eje og styre mine følelser, i det øjeblik var vi et.

Natten forsatte med the, kaffe, smøger og sex... Men det er en helt anden historie...